Fra P. Antonio/  moddtaget 28. juli 2010 22:15

Dear Father Peter’s sisters and friends:

As you all know Father Peter´s health was getting worse in the last months. Three weeks ago he came to Lima for medical checking. While he was getting observed he suffered two serious heart attacks. His heart could not resist and he finally died this morning, July 28th, at half past five.

We all feel deeply sorrow for his decease. Let’s thank God for his life devoted to God and to the poor.

In de Lord

P. Antonio

Fra P. Antonio/ modtaget  31. juli 2010 02:47

Dear Fr. Peter´s relatives and friends:

I would like to answer to some of your questions about Fr. Peter´s death. His last heart attack was unexpected. His health was a little better and he supose to go out from the hospital in few hours. Probably he was sleeping when he died, around 5 a.m.. The eve of his death another jesuit and myself spent a time with him.
He was Kidding and in an excellent humor. Ms. Soledad, who worked with him in Marcapata, was with him as long as was posible during his three last days. It was not so easy becuase Peter was in the UCI (Unidad Cuidados Intensivos) This is the reason why we could not stay longer with him.

His funeral took place yesterday at halfday in the church of Fatima in Lima. Father Miguel Cruzado, superior of the jesuits in Peru, Monseñor Bambaren (one jesuit bisohp) and myself presided the funeral. At least 30 jesuits concelebrate the Eucharisty and many other jesuits and friends attended to the mass. They all showed great love and admiration for Peter. His body was burned and I probably carry his ashes to Cusco where we will celebrate a funeral with all his friends there.

 Yours in the Lord: 

Fr. Antonio Sánchez

Fra Jerónimo (superiorens sekretær)

Kære Per, Ulla y Unna

Jeg vil med glæde dele nogle nyheder om Peter med Jer. Jeg har også boet med ham i Urcos og Ocongate og jeg har et stort minde om vores venskab.

De jordiske rester af Peter er i krypten i Jerusitternes kirke i Cusco, som et vidnesbyrd om alt det han har givet til det område. Der er også de jordiske rester af en anden præst, som arbejdede i Cusco i mere end 50 år. Peter var der næsten 40.    

Iglesia La Compañía de Jesús

Jeg skriver til Jer som Miguel Cruzados sekretær, han er ikke på kontoret i disse dage. Om kort tid vil jeg vende tilbage og arbejde i Cusco, og hvis mine medbrødre der ikke har svaret jer på det tidspunkt, vil jeg undersøge dette om de personlige ejendele, som vi kan sende til Jer.

Det er muligt, at Antonio ikke har adgang til internettet i nogle dage.

Modtag mit venskab og med mange hilsner

Jerónimo

  

Fra Antomio

Kære Venner,

Jeg tillader mig at kalde Jer venner, da I er i familie med Peter, min næreste kollega og ven. Det er tredive år, at vi har delt håb, glæder, fiaskoer, ønsker og vanskeligheder, tro – alt i alt livet i denne quechua’ verden af indfødte folk, så elsket af Peter og af alle os jesuitter, som arbejder her.

Jeg beder Jer undskylde, at jeg ikke har svaret med det samme. Jeg gør det her kort, for at svare på jeres spørgsmål.

Peter blev kremeret i Lima og vi bragte hans aske til Cusco. Vi satte urnen i krypten i Jesuitternes kirke i Cusco ved siden af en anden kollega, Miguel Montero, som boede i denne by i 47 år og som også døde i Lima, d. 7. marts i år. Vi har gjort det således, for at have et fælles sted at samle og beholde Jesuitternes ‘erindringer’ og også fordi vi har tænkt på Jer, familie og venner, for det tilfælde, at I en dag skal komme på besøg i dette område. Vi er overbeviste om, at det vil gøre det lettere for Jer at kunne besøge hans grav, når han er i krypten i Jesuitternes kirke i Cusco.

Jeg har personligt, med Soledads uvurderlige hjælp, taget mig af Peters sager.Til Jeres orientering (og) så I kan være rolige, har vi valgt ikke at ændre noget før udgangen af året, det vil sige, at alt vil fortsætte som det gjorde før. I den udstrækning det er mig muligt, vil jeg besøge Marcapata fra Ocongate et par gange om måneden. Soledad, Elin og dem, som arbejder i værkstedscenteret Pachatusan, i skolebespisningen (el Comedor), i sognet (la Parroquia) og i Radioen vil fortsætte arbejdet i det daglige. Samtidig vil vi, i disse måneder frem til årsskiftet, vurdere/se hvordan vi kan fortsætte fremover. Naturligvis vil nogle ting ændre sig, men med hensyn til de ting, som jeg skal tage mig af, vil jeg bestræbe mig på at forvalte det arbejde Peter var i gang med ind til hans død, så troværdigt mod Peter som muligt. Jeg siger her, de ting som jeg skal tage mig af, fordi jeg jo er afhængig af de beslutninger, som vores religiøse sammenslutning måtte tage.

Jeg er glad for Jeres tilbud om at kunne gå gennem Jer til Caritas Danmark og andre institutioner, som støttede Peter og som har intentioner om at blive ved at støtte hans arbejde. For mig vil det være en stor hjælp, da jeg kun kan kommunikere på spansk.

Hvis det er sådan, at I vil sende økonomisk støtte, skal jeg sige Jer, at vi har ændret alle bankkonti. Grunden er, at det var mig, som havde prokura sammen med Peter. Da han var væk, stod jeg alene med at skulle skrive under på hans konti. Derfor har vi fået nye konti, som vores Superior i Urcos og jeg skal skrive under. Så derfor, hvis I ønsker det, sig mig det – og så kan jeg sende oplysning om konti’ene. Hvis det er sådan, at I villle foretage en overførsel, så vær venlig at informere mig derom ad denne vej, og fortæl til hvad det er og fra hvem samt en emailadresse på afsender. På denne måde vil vi kunne takke vedkommende.

Det er helt sikkert, at vi vil gennemføre de af Peters projekter, som er uafsluttede.

Hvor er det sandt, det I siger: Peter har efterladt en stor tomhed og samtidig har han bibragt os et stort eksempel på ‘levet liv’, alene for det bør vi takke Gud for hans liv.

I et af jeres breve spurgte I til de sidste øjeblikke af Peters liv. Som I ved, var han på intensiv afdeling på Tezza klinikken. han døde omkring kl. halv seks om morgenen. En af de søstre, som arbejder i klinikken, var sammen med ham. Hun sagde, at han indtil sidste øjeblik var klar og ved godt humør og han døde med fred. Det kunne ikke være på andre måder. Peter kunne altid se de positive sider ved livet og ved mennesker, endda ved de mennesker som gjorde ham skade, hvilke han hjerteligt tilgav og elskede til det sidste.

Som det var med Jer, er der nogle andre personer, som jeg skylder at svare og jeg har ikke fået det gjort. En af dem, er Jan Sjursen fra Caritas Danmark. Bed ham undskylde mig, og vær venlige at fortælle ham om indholdet i dette brev – eller giv ham selve brevet.

I må undskylde mig, at jeg taler om Peter og ikke om Padre Peter. Det er kommet sig sådan for, fordi I er hans familie og Peter mere end en god ven af mig.

Con mi oración agradecida, me despido con un cordial saludo

Antonio Sánchez-Guardamino S.J.