Den danske jesuiterpræst, jurist og menneskerettighedsforkæmper Peter Tantholdt Hansen døde efter kort tids sygdom den 28. juli 2010 i Lima i Peru. Han blev 83 år gammel. Han havde boet og arbejdet i Peru i mere end 40 år, først i regnskoven og siden højt i Andesbjergene, i Marcapata og Quico uden for Cuzco.

Han efterlod et livsværk af projekter og aktiviteter; nogle afsluttede og andre stadigt igangværende. Alle havde de sigte mod at forbedre livsvilkårene for de fattigste, mest udsatte, undertrykte og oftest glemte højlandsindianere.

Jesuitterpræst og udviklingsentreprenør

I modsætning til de sporadiske projekter fra udefrakommende udviklingsorganisationer og private firmaer står til gengæld et helt livsværk af aktiviteter, projekter, drømme og visioner.  Jesuitterpræsten fra Ballerup Mark ville gøre en forskel, men det skulle være indefra:

De svage skal kende deres rettigheder og lære at organisere sig (…) Jeg tror, det er en fremtidsopgave for kirken at styre denne udvikling (…) Vi hører til hos dem, som man spytter på og tramper på, som tortureres og ikke kan forsvare sig. Det er der vi skal sætte vore evner ind. Vores håb og vores optimisme”.

Journalist Jørgen Bjerre har skrevet en hel bog om Peters tanker og livet i Andesbjergene, og her skal det i stedet handle om de udviklingsaktiviteter, som han satte i gang.

Dem var der mange af, og forfatteren opsummerede i sin nekrolog over Peter, hvordan den travle mand var gået i gang:

”Med støtte fra Danida, Caritas og udenlandske hjælpeorganisationer gik Peter i gang. Han sørgede for, at skolebørnene i hans område hver dag fik et godt og varmt måltid mad. Og han oprettede skoler i håndværk og landbrug, og lavede kurser i sundhedslære, ernæring, læsning og skrivning. Han skaffede rent vand i landsbyerne og oprettede små effektive elektricitetsværker, så der er kommet lys og varme i de små kolde stenhuse. Og ikke mindst kraft til værkstedsmaskiner og deraf følgende arbejdspladser. Han lavede savværk og gartneri og byggede veje og ørreddamme og var ikke til at standse”.

Elins Hansens Bondegård

6 km fra Marcapata ligger Amacho i 2600 meters højde med et favorabelt klima for landbrug og dyrehold. Langs vejen vidner bjergsidernes terrassesystemer om, at der er blevet dyrket her i århundreder, og Peter havde store drømme for stedet som landbrugsforsøgscenter. Han startede op med aktiviteter på stedet omkring 1994 og fik lagt grundlaget for en lokal landbrugsskole: Escuela Rural de Fe y Alegria.

Et første hold af kursister fra hele distriktet blev i 1994-1996 udlært i dyrkning af frugttræer og grøntsager. Men den 11. februar 1998 gik floden voldsomt over sine bredder og efterlod kun en meget reduceret grund. Dette er sket yderligere to gange, og har skabt stor skade for arbejdet. Desuden har den transoceaniske landevej skåret sig tværs gennem grundstykket, så det nu ligger på hver side af vejen.

I stedet for at fungere som landbrugs-forsøgsstation er der i en længere årrække blevet dyrket frugt, grøntsager, grise og høns til sognets skolebespisningsprojekt.

Arbejdet på gården bestyres af Elin Hansen med finansiel støtte fra Skt. Vincentgrupperne til forskellige projekter samt løn til en medhjælper.

/Uddrag fra konsulentrapport 2013 – Caritas