Besøgende

Hjem/Besøgende
18 12, 2013

Nyt fra Eva – december 2013

By |2015-06-13T11:52:49+02:002013/12/18|

Jeg er tilbage efter en skøn rundrejse til Macchu Picchu, Lake Titicaca, Copacabana, Tiwanaku og La Paz i Bolivia. En rejse som ville tage flere timer at beskrive, så jeg vil blot skrive ét ord: Magisk!

Blommesæsonen har sat ind, så vi er i gang med at lave blommemarmelade, blommesaft og sælge blommer på torvet i Marcapata. Vi har også skabt julestemning i den lille by med Elins hjemmebagte vanillekranse, chokoladekager og æbleskiver. Der var kø til vi løb tør, de har selvfølgelig aldrig set en æbleskivepande før, så der var mange spørgsmål, og forespørgelser på opskrifter.

Antonio har fået “rockerring” i næsen, da han bliver ved med at bryde ud af indhegningen. Han ser lidt sej ud, og næsten stolt 🙂 – Elin kunne ikke finde en grisering, så hun indkøbte en tyrering i Cusco, den passer ganske vist ikke perfekt til en grisetryne, men når blot man sætter den lidt på skrå i det ene næsebor, så er det ikke så ringe endda, og nu bliver han hjemme 🙂

Blomsterbedet skal også ordnes,  (Læg venligst mærke til sol og korteærmer…hehehe) – og det hjalp Fresia mig med, Salominas yngste datter. Vi er blevet bedste venner, hun lærer mig spansk, og jeg lærer hende dansk… Kom K-nol…kom kom Nold… lyder der fra kålrækkerne, mens hun slæber rundt med Elins hund Knold, som ser lettere befippet ud.

Derudover har vi haft en vidunderlig dag med børnene fra Amachu, hvor vi bagte julekager, spiste æbleskiver igen igen, legede med Lego og lavede perlekæder til den store guldmedalje. Perlerne var dels mine egne, og dels givet til mig af søde Helen fra Beadhouse i København og min dejlige veninde Deborah Herbert. Det var helt klart overvægten i bagagen værd, at se 8 glade børn vandre hjem med en stor pose peperkager i hånden, perlearmbånd og kæder i massevis og kakaoskæg til over ørerne. Skøn dag.

Jeg har ydermere været en tur i skole oppe i Marcapata, hvor jeg delte blyanter og farver ud til seks klasser, alt sammen havde jeg haft med fra Danmark. (Tak til Papirkælderen på Nørrevold og Bog & Idé på Købmagergade i København.) Så fik jeg undervist lidt i engelsk, og det drejede sig selvfølgelig om miljø og økologi. Jeg startede ud med at sige, at jeg havde en besked fra Pacha Mama/Moder jord: ” Pacha Mama spiser IKKE plastik” og så måtte jeg fortælle dem, at plastik kan være op til 100 år om at blive nedbrudt, og at de skal lære deres forældre at bruge skraldespande, og genbruge. Både lærer og elever var interesseret og overrasket, for man har jo altid kunne smide alt i naturen, indtil Peru blev oversvømmet med produkter, som ikke blot forsvinder af sig selv på et par uger. Konklusion: Hele denne verden befinder sig i en bevidsthedsgørelse, som starter med os selv, og vi skal alle igennem den, og vi ser det først, når vi er klar til at se det, så er det pludseligt så helt og aldeles ganske vist! – og hvor ville det være rart med lidt samarbejde fra industrien…

Vi har lige modtaget biodynamiske frø fra Danmark, sponseret af Urtegartneriet og Den Biodynamiske Forening. Men skal først komme med en frygtelig masse dokumentation på, at frøene er  i orden. Jeg kan ikke lade være med at smile, for jeg ved, at det sikkert er de bedste frø, der nogensinde er blevet importeret til Peru. Jeg henter dem i Cusco i morgen, og har dokumentationen i orden 😉
Vi holder dansk jul med bål i haven hos Elin d. 24, og mon ikke jeg så stikker af til Cusco d. 25 og fester peruviansk jul i champagne!

I ønskes alle en rigtig dejlig og glædelig jul.

Kærlige hilsner
Eva

14 10, 2013

Nyt fra Eva – oktober 2013

By |2015-06-13T11:50:43+02:002013/10/14|

Nu har jeg været på gården i Amachu, Peru i over en måned.

Vi har brugt de biodynamiske præparater, som jeg havde med fra Danmark, og planter, sår, dyrker og høster efter den biodynamiske kalender på disse højde og breddegrader, her er jo sådan set kun to årstider, regn og mindre regn, så vi kan plante og høste hele tiden 🙂 Vi dyrker noglelunde det samme som hjemme, men har dog mulighed for nogle flere eksotiske afgrøder, som bl.a. avokado, lime og det vi kalder tomattræet, da vi ikke får frost. Hos os har vi: Bladselleri, gulerødder, kartofler, kål, grønkål, hvid og rødkål, blomkål, ærter, bønner, salat, spinat, majroer, majs og lidt forskellige læge og krydderurter. Blomme, æble og ferskentræer. Dyreholdet består af 7 grise, ca. 170 høns, 2 katte og en hund.

Det er ikke en nem opgave at være økologisk her, og slet ikke biodynamisk. Det er ualmindelig svært at få fat på autoriseret frø og såsæd af økologisk kvalitet, og glem biodynamisk. Jeg har endnu ikke fundet noget i Cusco. Jeg forsøger dog at få kontakt til den biodynamiske forening i Lima. Det kan tage op til en time, at sende en mail, fra du trykker ‘send’, så det er ikke meget tid, vi bruger foran computeren.
De reneste frø, som vi kan få fat på, er dem vi får fra Quetua indianerne, de har aldrig været i kontakt med giftstoffer. Men den amerikanske/Europæiske giftindustri har rivende travlt, og har sine tentakler inde overalt i storbyer, småbyer og små markedspladser. Så de er begyndt at sprøjte overalt, med meget lidt eller ingen viden om, at det på sigt gør jorden meget sårbar og afhængig af kunstgødning og pesticider, og går udover folks sundhed og helbred. Sikkert derfor at man lige pludselig er blevet opfordret til fra international side, til at sende sine 1500 uberørte majsarter til frødepotet i Svalbard!!

Industrien har travlt med at komme til fadet, og mennesker her er, som mennesker er overalt, de bliver grådige og ligeglade og forurener med plastic og giftstoffer i floder, bjerge, vej og jungle, måske fordi de tror det giver dem en højere og bedre levestandard, eller ren og skær uvidenhed. De er dog kommet så sent i gang med denne udvikling, at det ikke er så slemt som i Indien. Landet forsøger at lave skraldesortering, og selv i den mindste bjerglandsby kan man finde 2 skraldespande, en til grønt og en til plastic, (det er mere end hvad DK byder på) men igen, mennesker skal jo lære at bruge det også…

Det var lidt om den sorte side af Peru.

Men ellers er det et storslået land, hvor inka-terasserne på bjergskåningerne stadig er den foretrukne dyrkningsmetode af majs, og jeg får til fulde opfyldt min popcorn trang. Naturen er vitterlig bjergtagende, og det er første gang, at jeg har gået tur i en sky, haft en ko i afløbet og set natsværmere på størrelse med gråspurve. Vi har turkis mariehøns, og andre på størrelse med brumbasser, masser af bier og honning, fordi Monsanto ikke har sine klør i Peru, de er heldigvis udvist af landet siger rygterne. Jeg har set kondoren flyve over Marcapata, ørnen på jagt i bjergene og 24 Ibis fisker i vores lokale plørehul, ved siden af hvor vi bor. Det er gode tegn, siger de lokale.
Vi dyrker jorden med hakke og skovl, og en radrenser fra Danmark. Det er hårdt, men også lidt pudsigt og spændende at være i en situation, hvor at ALT hvad du ønsker, må du lave selv. Som Elin beskriver, vi har det jo nemt i dag, efter at vejen kom for lidt over 3 år siden. Før tog det 1½ time, at gå op til byen, nu kan jeg køre, og klarer det med motorcykelvognen på 10 min. I dag gik drivremmen til symaskinen, Elin fixede den med 3 elastikker…hahaha. Havde det været en søndag i Danmark, mon så ikke der var panik i det lille hjem. Når jeg skal til Cusco, som er den største by i denne del af landet, og der hvor Machu Pichu ligger, så foregår det enten på ladet af en lastbil eller også 5 timer med en bus, så kan du også have både kyllinger og dyrefoder med. Viiiildt moderne….

Vi bor i Amachu, lige ned til floden, som fortsætter ned til regnskoven 2 timers kørsel herfra. Det er en lille landsby med 5 huse, indbyggerne her er Quetua indianere. Vi kører 9 km til Marcapata én gang om ugen, hvor vi leverer mad/grøntsager til 150 mindre bemidlet skolebørn, som kommer langsvejs fra bjergområderne og overnatter på skolen i ugens løb. De kalder mig Gringa, jeg siger Nej, jeg er ikke gringa, heller ikke vikinga, jeg er Menneske. De griner, og elsker mit lange lyse hår, og mine ‘Fivefingers’ sko, som de alle meget gerne vil adoptere, de kan sagtens se fordelen i at kravle rundt i bjergene med disse sko. Og de er virkelig praktiske hernede (Google dem 🙂
Her går man i seng med solen og står op med solen. Så jeg er i seng kl. 19 nogle gange, og op kl. 05. Dog lidt imod mit indre ur. Når jeg ikke fodrer grise og høns eller graver i jorden, så mediterer jeg ved flodbredden sammen med køer og lamaer, eller besøger de lokale.

Forleden blev vi bedt om at hjælpe en quetua indianer med gigt i benene, vi havde en dansk sygeplejeske med, som også kunne se at blodtilførslen til hendes ben var elendig, hendes ben var fyldt med sår og meget blåfarvet, hun gav hende ihvertilfald ikke mange chancer. Den lokale læge kunne heller ikke hjælpe. Vi gik i gang med opvarmet kålblade, og gav hende healing igennem et par uger. Hun er nu på højkant, sårene er lægt, hun kan gå igen og hendes ben har fået en normal kulør. Hendes egen læge var meget glad for vores hjælp. De er tilsyneladende mere bevidste om energiernes vej, og gamle husråd, så der var ingen mistro eller overraskelse, blot tilfredshed over en hjælpende hånd, og det er jo skønt at kunne arbejde under disse betingelse Men det er jo heller ikke mærkeligt, for hvad er en by uden sin lokale shaman 🙂 Jeg håber, at de her vil bevare deres lokale healere og traditioner, hånd i hånd med den moderne udvikling.
Mange eventyrlige hilsner fra
Eva

2 10, 2013

Første observationer fra praktikanten

By |2015-06-13T11:53:56+02:002013/10/02|

Uddrag af mail fra Eva…. som du maaske ved, saa har Peter efterladt nogle gevaldige huller. Bl.a. har det ikke vaeret muligt at faa et regnskab fra foreningen, ej heller bliver der nogensinde holdt generalforsamling. Det hele virker lidt mystisk, hvorfor gaar forretningen i Cusco ikke! den ligger midt i et turistomraade, maaske er der en fornuftig forklaring, men den venter vi jo stadigvak paa, og hvorfor bliver folk ikke lonnet, naar der bliver hentet varer osv osv. Vi kommer ihvertilfald ingen vegne, foer Ann Christine er her, og der kommer et moede. Jeg kan bedre forstaa Caritas nu, end da jeg var i DK. Selvom Caritas selvfolgelig skulle have regeret langt tidligere. Det lyder altsammen dejligt med fleksovn osv. men det maa vaere op til brugerne at bestemme, hvad som er bedst. Og den kan ihvertilfald ikke blive bygget, hvis ikke vi snart finder ud af, hvem som adminstrerer pengene, og hvad de gaar til. Lige nu, har Marcapata et flot center, med en masse varer, men uden meget aktivitet, fordi dem som sidder i bestyrelsen i foreningen, ikke svarer overfor nogen, ikke siger noget, og ikke svarer naar man henvender sig, og vedholder at butikken i Cusco ikke fungerer….vi mangler svar.

…. ellers saa gaar madproduktionen fortrinlig.

Elin er lidt af en ener, knokler som ingen anden jeg har kendt, en blanding mellem en staedig jyde og en enlig bjergbonde, producerer grontsager egenhandigt til de mange boern, hun lever for et minimum, kan lave det meste selv, og elsker sit liv. Er meget respekteret for sin viden og kunnen blandt de lokale. Vi har lige varet paa et tre dages marked, hvor vi bagte kager, som vi solgte og tjente en lille skilling. Og jeg forsoger at folge med i et liv med hakke og skovl, er lige til at smide i seng naar klokken er 19 og saa er det ikke engang lyv….hahahaha

Mange bjergtagende hilsner til jer fra Eva

19 07, 2013

Besøg fra København

By |2013-07-20T20:09:05+02:002013/07/19|

Fra Elin:

Så har der været besøg fra København, et par rigtig friske piger så vi fik snakket, grinet og hemsen indviet.
Jeg inviterede dem til Lacco med legoklodserne. Jeg havde lavet en aftale med politiet om kørsel, så det syntes det var lidt af en oplevelse at komme ud at køre med politiet i Peru.
Nete og Lisbeth tog billeder, mit fotoapparat er gået i udu. Billederne bliver sendt til dig når de kommer hjem fra Peru. Der var 12 børn i alderen 3 – 5 år, Nete og Lisbeth især Lisbeth var klar til at tage dem alle med hjem, det var nu også fristende.
Børne var helt væk i klodserne, ja det var politiet også.
God weekend og nyd sommeren.

13 06, 2013

Praktikplads

By |2016-10-20T14:20:19+02:002013/06/13|

Hansens bondegård er netop godkendt som praktiksted af Kalø Økologiske Landbrugsskole.

Voksen-elev Eva rejser derud sidst i august på et 5 måneders praktikophold.

Eva er tidligere uddannet som merkonom i øko-turisme og interesse i de biodynamiske principper, permakultur, forest gardening og natural farming og tager turen til Perú som en stor faglig og menneskelig udfordring.

Elin glæder sig meget og allerede i gang med indretningsplaner, så Eva kan få en plads på hemsen.