Kære venner af Hansens bondegård.

Børnene nede fra Limapunco blev snydt for kage langfredag. Det var så uheldig at de kom, da jeg lige var gået ned med græs til hønsene og  skulle også lige hente æg.

Regner med at jeg smutter en hurtig tur ned til Limapunco på søndag med kage til børnene, det var lidt synd de blev snydt langfredag. Det er ellers blevet til en tradition at de kommer her og får kage efter de har været i kapellet.

Min dag starter kl. 6 med hønsene skal have deres morgenfoder, kl. 7 er det så min morgenmad og 7.30 er det grisenes tur, kl. 8 slår jeg græs til hønsene, går ned det, og henter æg første gang.

Så er der lidt tid til småting inden jeg igen kl. 11 henter æg anden gang og sidste besøg hos hønsene er så først kl. 16 hvor de skal have deres aftensmad, de sidste æg og lukke til nat. Grisene får også deres aftensmad og lukker til nat.

Ind i mellem er der salg af æg og kager ved porten + der også skal bages kager, lidt havearbejde, snakkes med hund og kat.

Kl. 18 lukkes der for salg ved porten og så holder Elin fyraften.

Alex står for markarbejdet, han skal selv læse i såkalenderen om hvad han skal lave, og det smakker vi så om.

Herfra lys og kærlighed

Elin.