Kære venner af Hansens bondegård
Undskyld der er gået så lang tid siden sidste nyhedsbrev.
Den 23 april kl. 20.30 stod der pludselig tre unge mænd med maske for næse og mund inde i mit værelse, mens jeg sad og så TV og skrev lidt på internettet. De sagde jeg bare skulle tage det roligt, og jeg troede det var en spøg, men nej, det var det så ikke. En tog min computer og dumpede den ned på gulvet, og så kan det ellers nok være, der var en der kom op af stolen. Penge, penge, 2 tog mine arme og så så jeg der kom en pistol, som jeg snuppede i farten og smed på gulvet, ide jeg sagde plastik. Den anden havde også en pistol og den fik jeg et gog i nøden af, det var ikke plastik, nr. tre stod lidt foran mig, og ham tog jeg sigte af til at spark i nosserne, desværre manglede der 2 – 3 cm. for at nå.
Så blev jeg smidt på gulvet og bagbundet på hænder og fødder + tørklæde om hovedet så jeg ikke kunne se. Alt blev gennemrodet og de tog mine penge som jeg lige havde siddet med, for at se om jeg havde til Rauls løn og lidt til Lidia, hvis hun skulle få brug for det til uforudsete udgifter, mens jeg var på ferie. Computer, kamera, mobil tlf. og batteri til buskrydder + andre småting tog de også. Da de var færdig med at gennemrode mit værelse gik de ind i de andre rum for at se om der skulle være flere penge, kom tilbage med en rulle tape som så blev snøret om mine håndled som ekstra forstærkning, gik og låste døren udefra.
Det tog mig en times tid at komme fri, og så stod jeg der med en låst dør og jernstænger for vinduerne for indbrud. Heldigvis havde jeg 2 dage i forvejen lagt en skruetrækker på en reol lige ved siden af døren, så nu kunne jeg skrue låsen af og komme ud.
Det første jeg mødte var min nye schæferhund der lå død lige uden for, og den gamle oppe ved porten også død. De havde fået gift. Det vidste jeg godt, for ellers ville de ikke været kommet ind.
Mig på motorcyklen op til Marcapata for at hente politiet, der kom 4 mand, men de kunne ikke gøre andet end at sige, at jeg skulle have en pistol.
Da politiet var kørt ryddede jeg lidt op, og fandt heldigvis mine hævekort til henholdsvis Danmark og Cuzco, kørekort og pas samt min billet til Danmark.
Alle siger jeg skal have installeret kamera, og politiet pistol.
Jeg skal ikke have hverken det ene eller det andet, det er da at fortælle at jeg er bange, og det er jeg ikke.
Disse tre personer råber på kærlighed og omsorg, så skulle de komme igen, inviter jeg på kaffe.
Dejlig ferie i Danmark, nåede desværre ikke at få besøgt alle.
Vel tilbage i Amacho, desværre ikke helt som ønsket, mine små grisebasser havde diarre og så lidt trælse ud, det har jeg næsten fået rettet op. Marken ikke helt på top.
Når katten er ude spiller musene på bordet, som man siger.
Raul er definitivt stoppet og jeg har fået en anden som skal komme i morgen.
Herfra lys og kærlighed til jer Alle
Elin
ps. regnskabet må desværre vente til jeg har fået installeret Excel på computeren