Kære venner af Hansens bondegård.

Håber i alle har haft en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
Nu er skolebørnene gået på sommerferie, så vi sår til med byg for ikke at få alt for meget ukrudt her i regntiden, rest af grønsager sælges på marked.
Blommehøsten er ved at være over, ja, det var så den juleferie marmelade, marmelade, marmelade……………………………………

En stor begivenhed her den 29., Antoinetta fik 11 små dejlige grisebasser, jeg troede ellers det skulle há været juleaften.

Eva er i Cuzco for at hente biodynamisk præparater og frø, der er bare lige lidt problemer med tolden, de har ellers fået alle dokumenterne, men det er jo Peru og her rider man ikke den dag man rider.

Politiet kommer af og til på besøg, de er helt vilde med dansk kringlekage, og så synes de også at Hansens bondegård er et helt unikt eksemplar som et forbillede for hele egnen.

Politiet besøger Antonio

Jeg går og sysler lidt med tanken om at lave en gårdbutik, der kommer efterhånden rigtig mange forbi, på vej ned til regnskoven og den anden vej. Der er stor efterspørgsel på æg, de kan jo se at hønsene går frit omkring.

Regner med at komme i gang med at lave et grisehus mere her først på året, hvis ikke lige det regner alt for meget.

Eva er færdig med sin praktikperiode her den 31 dec., så hun smutter nok lige en tur ned i regnskoven inden turen går til Danmark.

Stor tak til alle Jer der støtte Hansens bondegård, uden Jeres hjælp var det ikke gået så hurtigt med at få gang i tingene.
Slut for nu, det er lige før jeg skal skåle for et nyt godt år for Hansens Bondegård.      

Skål, skål, skål!

Kærlig hilsen
Elin