Kære venner af Hansens bondegård.

Undskyld det tog lidt tid inden der kom nyhedsbrev.

Har været uden strøm i godt 4 uger. Transformatoren brændt sammen, og borgmesteren ville ikke betale for at få den lavet, da transformatoren var kirkens ejendom.

Det er der så gået en del tid med at få snakket om, og når p. Antonio var her i Marcapata så smuttede borgmesteren. Langt om længe blev det sådan at kommunen skulle købe en ny og mindre transformator, men så havde kommunen ingen penge. I mandags blev der så sat en anden transformator op, men så var der problemer på linjen og det endte med at alle uden kirkens ejendomme fik strøm. Det har Lidia reklameret over, og der blevet lovet en ny transformator i morgen + strøm til Elin.

Mit arbejde med renovering af badeværelse har så også stået stille. De 2 mænd der skulle lave flisearbejde fik min tålmodighed til at sige stop, og så må jeg selv lave det færdig.

Begge drivhuse er fyldt op med bladbeder og kinakål.

Marken er meget våd, så grønsagerne gror ikke så hurtig, men det har hjulpet med alt det hønsegødning vi nu har til rådighed.

Grisene trives, der er for tiden 16 stk., soen Elin og ornen Fido skal slagtes nu her til skolestart.

Herfra lys og kærlighed til Jer Alle-

Elin