Kære venner af Hansens bondegård
Så er der igen et helt frisk nyt år, med masser af udfordringer.
Min medhjælper Sebastian kom galt af sted 2 januar da han var ude at fiske, kom til at snuble og røg i kanalen der fører vand til elværket. Fik den ene arm slemt medtaget på den skarpe cementkant, lillefingeren er blevet stiv og måske to mere, han skal til kontrol igen her den 10. februar.
Hans kone er mødt ind i dag for at overtage hans arbejde  ind til videre.
Jeg har været alene på skansen i hele januar og sammen med at få projekt hønsefarm gjort klart til kyllinger,” som jeg skal hente i morgen,” har jeg været hængt godt op.
Der er sået stort set alt i grønsager til senere udplantning, og det nye drivhus er helt fyldt op med gulerødder at de kan høstes i april, og i det gamle er der bladbeder som er klar til skolestarten i marts.
Grislingerne er solgt til afhentning den15.ds. på nær en til nationaldagen, hvor der er fest i gaden.
Herfra Lys og Kærlighed
Elin