Kære venner af Hansens bondegård.
Så må jeg i gang  igen, det her skriveri er ikke min store side. Jeg bliver aldrig nogen stor skribent.
Sebastian har være flittig som i kan se af billederne.
Blomkålen står med nogle fine store hoveder, jeg har i dag høstet 40 kg. Gulerødderne har drillet lidt, rigtig mange er gået i blomst, så høns og grise har nydt godt af dem. Spidskålen er også fin nu, ja, det synes sneglene også.
Der er også sået majs til næste år, så børnene kan få nogle at gnaske i.
Regner med der skal slagtes et par grise eller tre her til Allehelgensdag, så spiser man gris, så mon ikke der bliver god afsætning.
Som I kan se på billederne, så har jeg været højt oppe for at tage billeder, desværre forsvandt solen inden, jeg skulle lige høste grønsager til i morgen og så var solen væk.
Herfra Lys og Kærlighed.
Elin

Red.: Det lykkedes desværre ikke for Elin, at medsende billeder denne gang.