Interview med Peter Tantholdt Hansen

/ABCfilm 2004  “OM GARTNERIET”

“Vi startede for nogle år siden, da jeg købte et grundstykke hernede; meningen med at have det grundstykke er ikke at være jordbesidder, men jeg havde lagt mærke til, at ude i landsbyerne dyrkede man kun kartofler og majs. Det er vigtigt, at familien vænner sig til varieret kost i form af grøntsager, og da det er et fantastisk klima for grøntsager, købte jeg grundstykket. Først skulle vi se, om der overhovedet kunne gro noget; det gjorde vi med alle mulige grøntsager, og det viste sig, at det gror vældig godt. 

Jeg lod folk fra landsbyerne indskrive sig til kurser, der varede tre år for hvert hold. Hvert hold var på omkring ti mand – jeg ville ikke have flere – ude fra forskellige landsbyer. Jeg fik en landbrugskonsulent til at komme hver måned og holde et kursus med teori og praksis. Når et hold var færdigt med det første år, skulle de hjem; de fik noget plastic og træ, så de kunne bygge drivhuse, drivbænke og mistbænke. Det var selvfølgelig spændende, for de levede i forskellige højder, og nogle kunne dyrke noget og andre kunne dyrke noget andet. De havde alle problemer, naturligvis, men jeg havde tre mand her til at følge det op. Når de havde problemer, kunne de bare tilkalde en af dem, der til dagligt arbejder her på grundstykket.

De tog ud i landsbyerne og så hvilke problemer, der var, og forsøgte at løse dem. Det andet år havde de ret til at bestille planter hjem fra vores center hernede. Det tredje år skulle de være så vidt, at de kunne drive det hele selv i deres landsbyer. De kunne få hjælp hernede med planter, så de ikke behøvede at så. Det koster en masse penge at købe frø, og hvis det alligevel ikke går, mister de dem. Vi drev planterne frem, og folk udplantede dem. Det er sådan, de gør det nu, og ideen er, at når andre mennesker ser, at det går godt, og at de får lækker salat osv. at spise, begynder de andre i landsbyerne også at blive interesserede.

De folk, der er uddannet herfra, kan så fortælle, hvordan man gør. Vi har vi haft tre forskellige hold nu i løbet af fem år; noget går godt, og noget går ikke, nogle har interessen, og andre har mistet interessen. Det er det første skridt, og jeg har på fornemmelsen, at det er ved at brede sig. Det sker, at nogle af dem, der har deltaget, kommer med deres produkter for at vise, hvor godt det går.Jeg har en mand, der har overtaget det på den måde, at han skal leve af det. Det er stadig centrets ejendom, men han skal forsøge, om en familie kan leve af dette stykke jord. Der er sket det beklagelige, at floden er kommet tre gange med store oversvømmelser og har taget mindst en tredjedel af jorden. Jeg har forsøgt tre gange med ørreddamme, men hver gang er floden pludselig kommet og har revet alle ørreddammene væk.

Nu tror jeg, det er et sikkert tegn på, at dammene ikke skal være her, så jeg begynder at lave ørreddamme et andet sted oppe i bjergene, hvor der ikke er risiko for, at de bliver revet væk. Det har kostet mig omkring 10.000 ørredyngel og nogle større ørreder, der hver gang er forsvundet.”

** Læs hele interviewet **